Vores Unge har eksisteret siden 2009, hvor vi oprindeligt blev stiftet som en forening i København, der gerne ville gøre en forskel for udsatte unge. Gennem årene har vi oparbejdet en bredere erfaring indenfor socialt arbejde, særligt via vores mange projekter og 1-1 mentorarbejde. Dette har været medvirkende til at Vores Unge i dag, har udviklet sig til at være en professionel aktør, der samarbejder med jobcentre og børne/familie afdelinger.
Vores Unge ledes af Jan Mansur Hussain og der er tilknyttet et antal kontaktpersoner med relevant uddannelsesbaggrund.
Kontaktpersonerne har en socialfaglig uddannelse, men vi hyrer også personer ind med en anden relevant baggrund, for at kunne arbejde med udsatte målgrupper af unge. Det er vores oplevelse, at mange af disse unge oftest drager nytte af en anerkendende tilgang og stabil voksenkontakt. Og det er dét, vi håber at kunne være for dem i Vores Unge: Den/de person(er), som støtter og vejleder dem til at blive aktive og deltagende medborgere i samfundet.
De unge matches til den enkelte støttekontaktperson efter behov og geografi.