Foredrag
Book foredraget:
“Fra kriminel til rollemodel”
Foredraget fokuserer på stifteren af Vores Unge, Jan Mansur Hussain´s egen personlige livshistorie og hans kamp for at starte et liv udenfor fængslets tykke mure. Efter en årelang kriminel løbebane i bandemiljøet og de mange fængselsophold som følge heraf, lærte Jan at tage ansvar for sine valg og gjorde op med sin negative livsstil.
Jan Mansur Hussain er i dag uddannet socialrådgiver og arbejder bl.a med unge og ledige borgere, som har brug for mentorstøtte. Han er initiativtager bag flere projekter rettet mod udsatte unge og har siddet med i flere foreninger på det sociale område.
Jan Mansur Hussain har i de sidste mange år undervist og holdt foredrag over hele landet, han er en meget erfaren og anerkendt oplægsholder, som har medvirket i radio og tv-debatter der omhandler integration, socialt arbejde, kriminalitet og bandeproblematikker.
Han fortæller i foredraget også om oprettelsen af Vores Unge, samt hvilke ideer og visioner der lå bag projektet. Desuden kommer han ind på hvilke udfordringer vi møder i vores arbejde med unge og vores løsningsforslag til at hjælpe med at inkludere de unge, eller hjælpe dem ud af negative livsmønstre.
Foredraget henvender sig primært til:
– Professionelle som arbejder med socialt arbejde kriminelle og udsatte unge
-Konference og seminarer der omhandler integration, kriminalitet og udsatte unge
-Større private virksomheder som arbejder med CSR.
– Diverse uddannelsesinstitutioner: Professionsskoler, Universiteter og højskoler.
– Forældre i ”socialt udsatte boligområder”
Foredraget tilpasses altid til målgruppen, alt afhængigt af om det er professionelle, studerende eller forældre som er tilhørere.
Send mail til jmh@vores-unge.dk for booking og yderligere information.
Tilbagemeldinger fra personer der tidligere har hørt Jan Mansur’s foredrag:
Der var en god kronologi i foredraget.Tilhører
Årets bedste foredrag .Tilhører
Din umiddelbare og venlige fremtoning sammenholdt med, at du både giver udtryk for de “gode” og dårlige ting ved livsstilen, var med til at holde os tilhørere “fanget”.Tilhører
Han var rigtig god og ægte.Tilhører
Rigtig godt, fordi han selv “har været der”.Tilhører
Jan har en helt særlig indsigt i både bandelivsstilen og i at arbejde med unge.Tilhører
Han var god til at formidle – man kunne se det for sig.Tilhører
Vi bruger Jan regelmæssigt, da hans foredrag giver vores klienter et godt billede af hvordan man som menneske kan flytte sig fra en negativ position og komme videre i sit liv.Tilhører
Smukt at han deler sin fantastiske historie.Tilhører
Han havde en utrolig indsigt i sit eget liv og i socialt arbejde.Tilhører
Jeg blev rørt til tårer og blev nærmest lykkelig på hans vegne over det liv han lever i dag.Tilhører
Respekt for hans valg.Tilhører