Ungdomssanktionskoordinator
Ungdomssanktionskoordinator:
Gennem socialstyrelsen er vi uddannet til at varetage opgaven omkring ungdomssanktion. Vi løfter gerne opgaven fra A-Z og vejleder omkring planlægning af forløb. Koordinator står for kontakt med den unge, sagsbehandler, forældre (værge) og opholdsinstitution.
“Kriminelle unge, der bliver idømt en ungdomssanktion, har ofte meget dårlige skolekundskaber koblet med sociale problemer. Den 2-årige ungdomssanktion giver gode muligheder for at forbedre de unges faglige forudsætninger og de sociale kompetencer, som er en forudsætning for, at de unge efterfølgende kan komme i gang med en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Med de seneste ændringer i ungdomssanktionen er der sat fokus på uddannelse og beskæftigelse, ligesom alle unge får tilknyttet en koordinator. Dette skal være med til at sikre, at især målsætningerne om uddannelse og beskæftigelse forfølges i alle 3 faser af ungdomssanktionen. Endvidere skal koordinatoren sørge for, at både de unge, deres forældre og andre relevante partnere inddrages og ansvarliggøres i forhold til de målsætninger, der skal opstilles og forfølges gennem det 2-årige forløb.”
Kontakt os for nærmere oplysninger.